Søger du en dyrepasser ?

Dyrepasser

Mange dyreejere mangler fra tid til anden en dyrepasser til deres kæledyr. Behovet kan spænde fra en sjælden gang i mellem til, at nogle mangler pasning i 2 uger i sommerferien. Pasningsbehovet varierer også alt efter, hvilket kæledyr, som man har valgt.

Brug for en dyrepasser?

Der kan være behov for pasning i forbindelse med perioder med lange arbejdsdage, sygdom eller ferier, hvor dyret ikke kan være med. En dyrepasser kan hjælpe dig med mange forskellige ting så som:

  • Luftning af dyret
  • Give det selskab, kærlighed og omsorg, mens du er væk
  • Rengøring af bure, akvarier, terrarier og kattebakker
  • Udmugning ved fx heste
  • Fodring
  • Pelspleje
  • Pasning til nytår

At have dyr i familien er en stor glæde og årsag til mange dejlige oplevelser. Der er rigtig meget selskab forbundet med at have en hund eller et andet dyr i sit hjem, men der er også et stort ansvar forbundet med at være dyreejer. Du skal altid sørge for, at dyret har det godt og har adgang til læ, foder og vand, og i det hele taget får den nødvendige omsorg.

Valg af kæledyr

Pasning: Nogle dyr er mere pasningskrævende end andre, hvilket er godt at have i baghovedet, når du vælger kæledyr. Hunde har fx brug for selskab på en helt anden måde end fugle og fisk, der bedre kan klare sig med at blive tilset en gang i mellem, hvis du er væk nogle dage. Katte er lidt mere selvstændige end hunde og skal ikke luftes på samme måde, men de kan stadig være meget opmærksomhedskrævende.

Hos Fødevarestyrelsen finder du pasningsvejledninger på en lang række dyr. Se dem her.

Dyrene er indgrupperet i:

  • Pattedyr
  • Fugle
  • Krybdyr
  • Padder
  • Leddyr
  • Fisk

Pasningsvejledningerne kan du bruge som en guide, når du skal vælge kæledyr. Du finder information om dyrets krav til foder, indretning af bure eller anlæg og behov for omsorg.

Man bør vælge et kæledyr, som passer til de forhold, som man kan tilbyde den.

Race: Er valget faldet på en hund, skal du igen overveje, hvilken race passer til dig. Det kan være, at du er vokset op med en bestemt hunderace, og du derfor allerede har bestemt dig. Det kan også være at du er mere på bar bund. Du kan altid lade en dyrepasser vejlede dig, da det kan være svært selv at overskue alle racer. Hos Dansk Kennel Klub kan du se pasningsvejledninger på en lang række hunderacer. Pasningsvejledningerne giver et godt indblik i racen, og hvad det kræver at have en bestemt hunderace.

Der er racer, som har brug for meget motion og stimuli for at trives, mens andre racer vil være mindre krævende. Det kan også være et spørgsmål om pelspleje. For en del hundes vedkommende vil jævnlig børstning af pelsen være fint, mens andre racer har brug for at komme til hundeklipper for at få trimmet pelsen. Racerne har også forskellige temperament. Er der tale om en blanding mellem racerne, kan du ikke vide, hvilke træk vil være mest fremtrædende.

Allergi: Er der nogen i familien, som har symptomer på overfølsomhed, er det vigtigt at undersøge, om der er tale om allergi overfor et bestemt dyr, inden man selv anskaffer sig et. Allergi overfor hunde og katte topper listen over dyr, som mennesker er allergiske overfor. Næst på listen kommer hest, marsvin, kanin og hamster.

Specielt katteallergenet er meget aggressivt, og det vil hurtigt opleves som meget ubehageligt for barnet, hvis det ikke kan tåle kat. Allergener findes både i hår, skæl, spyt og urin fra dyret, så hvis du oplever, nogen reklamerer for et allergifrit dyr, så holder den desværre ikke i virkeligheden.

Er der allergi hos mor eller far, er det bedst, at der ikke i barnets første leveår ikke er kæledyr i hjemmet.

Alder: er også være et punkt, der er værd at overveje. Små gnavere bliver omkring 2-5 år, mens mange hunde bliver mellem 12 og 15 år. Der kan altså være stor forskel på tidshorisonten afhængig af, hvilket dyr man vælger.

Dit barns alder kan også have betydning for hvilket dyr, som du skal vælge. Ikke alle dyr vil trives med helt små børn. Her kan det også være en ide at tage en dyrepasser eller en dyrlæge med på råd og få rådgivning om, hvilket dyr passer ind i en småbørnsfamilie.

Børn som dyrepassere

Børn kan lære at blive rigtig gode dyrepassere. De kan ligeledes lære rigtig meget af at have et kæledyr. Mange forældre kender situationen, hvor barnet står med store indtrængende dådyrøjne og spørger, om de må en hund, undulat, akvariefisk, en skildpadde eller, hvad det nu måtte være.

Uanset hvilket dyr barnet får, så vil det lære barnet om ansvar for et andet levende væsen. Det vil lære om fodring, godbidder, træning, motion og at kæle for dyret. Et barn kan omkring 5-6 års alderen begynde at hjælpe med at hælde foder op til dyret osv., men skal være lidt ældre – ca. 10-12 år, før det mere selvstændigt kan begynde at tage ansvar for et dyr. Det kan være ting, som selv at fodre dyret hver dag eller huske at lukke døre og vinduer, inden undulaten skal ud af buret og flyve.

Det overordnede ansvar vil dog altid ligge hos den voksne i familien. Hvis du ikke synes, der er tid og plads til pasning af et dyr, så er det bedre ikke at have noget dyr. Det er vigtigt, at der er fuld opbakning fra den voksne i familien selv om, at barnet skal hjælpe med at passe dyret.

For barnet vil et kæledyr betyde rigtig meget i form af selskab og altid at have nogen, som venter, når man kommer hjem fra skole. En slags god ven, som altid er der, og som barnet kan betro sig til.

Når børn er dyrepassere vil de også lære at se, hvordan dyret har det og aflæse dens signaler korrekt. På den måde lærer de, hvad dyret synes er rart, og hvad dyret ikke bryder sig om. Den viden og tankegang kan overføres til andre dyr, som barnet møder på sin vej. Barnet kan også bruge det i forhold til venner og familie og på den måde lære om empati i forhold til sine medmennesker.

Et kæledyr giver også barnet mulighed for at se livet i en slags forkortet form. På et tidspunkt dør kæledyret, og barnet kan blive meget ked af det, uanset om det er en fisk, hund eller kat, som går bort. Situationen kan bruges til, at barnet på en stille og rolig måde kan lære noget om de sværere ting i livet. Man kan tage en snak om liv og død afstemt efter barnets alder. Nogle vælger også at holde en lille ceremoni for kæledyret og lade det begrave i haven.

Find en dyrepasser på jobbi.dk

Har du brug for en dyrepasser, så søg efter din næste dyrepasser på jobbi.dk. Det kan både være, hvis du har brug for pasning fast hver uge, eller hvis du har brug for pasning en gang om året fx i sommerferieperioden eller nytårsaften.

Vil du gerne tilbyde at være dyrepasser, så opret en god og fyldig profil på jobbi.dk, så du kan blive fundet af dyreejere, som har brug for din service. Husk at fortælle, hvilke dyr, som du kan tilbyde at passe, og om hvor meget erfaring du evt. har med de forskellige dyr.


Hvad søger du ?